Ruko nøgler
Rækkehuse og ejerlejligheder, som ønsker nye Ruko-nøgler skal bestille disse via grundejerforeningen, da det er systemnøgler, og nøgle-firmaet vil af hensyn til sikkerheden ikke udlevere nye nøgler til andre end kontaktpersonen.

Kontaktperson for Ruko nøgler oplyses ved henvendelse via kontaktformular under kontaktmenupunktet. Men det skal nævnes at det ikke er de samme som nøgleadministratorer for nøglebrikkerne.

Man er som ejer velkommen til at udskifte sin lås, hvis man ikke ønsker at være bundet af systemnøgler.

Efter bestilling af nye Ruko nøgler er afgivet tager de ca 1-2 uger før de bliver leveret.

 

Nøglebrikker (Elektroniske nøgler)
Alle døre i punkthusene er elektroniske, og kræver en særlig "nøglebrik" for at virke. Herunder beskrives hvordan nøglerne virker, og hvordan nye nøgler rekvireres.

 

Til hverdag
Ind i kælderen / opgangen:

Nøglebrikken trykkes mod låsen; og døren vil automatisk åbne med det samme.

Hvis der går mere end 2 sekunder er det fordi batteriet i døren er ved at løbe tør - kontakt derfor nøgleadministratoren, så batteriet kan blive skiftet.

Ud:

Åbn døren - det kræver ingen nøglebrik.

 

Nye nøgler
Ønsker man at få flere nøgler kan disse købes til omkring 100 kr hos:
DK-Låseservice
Tåstrup hovedgade 113
2630 Tåstrup
Tlf: 43 52 99 66
E-mail teknik@dk-laaseservice.dk

Det foregår i praksis ved at I tager kontakt til DK-Låseservice og aftaler hvor mange nøgler I ønsker at anskaffe. Når beløb er aftalt overføres dette til DK-Låseservice's bankkonto, hvorefter nøglerne fremsendes til Jer.

Herefter skal grundejerforeningens nøgleadministrator kontaktes med henblik på at aftale kodning af nøglesystemet så de nye nøglebrikker kan bruges.
(Kontaktoplysninger til nøgleadministrator står længere nede på denne side).

Fraflytning
Nøglebrikkerne kan blot overdrages til den nye beboer, da nøglebrikkerne er registreret til lejligheden / rækkehuset.

Bortkommet nøglebrik
Hvis en nøglebrik tabes eller stjæles er det meget vigtigt at tage kontakt til nøgleadministratoren, da nøglebrikken skal spærres for at hindre at nøglebrikken bliver misbrugt.
Dette indebærer at beboeren skal kontakte nøgleadministratoren for at få registreret hvilke nøgler der ikke skal spærres - det kan synes omvendt; men skal ske således af sikkerhedshensyn.

Bemærk: Nøglerne er ejernes ejendom og der følger samme ansvar med nøglerne som ved almindelige nøgler.

Tidsbegrænsning
Alle nøglebrikker til rækkehuse og lejligheder virker døgnet rundt, og til de døre som de respektive beboere skal have adgang til.

De nøglebrikker som posten, avisbude, service-folk og lignende får udleveret vil have en tidsbegrænset adgang; dvs. posten kan fx ikke åbne døren om natten. Dette er for at sikre os bedre mod uønskede overraskelser (...tyveri).

Vedligehold
Ejerforeningerne står for vedligehold af opgangs og kælderdøre, mens grundejerforeningen afholder udgifterne.

Vedligehold vil primært bestå i at smøre dørene periodisk - WD40 og (syntetisk) fedt er glimrende. En gang imellem skal batterierne i døren også skiftes. Nøgleadministrator kan sørge for dette; men det er op til brugerne at holde øje med om batterierne trænger til at blive skiftet. Dørene vil åbne med ca. 2 sekunders forsinkelse når tiden kommer.

Nøgleadministrator
Merete Madsen 
Digevej 52, st. th.
E-mail: merete.hanne.madsen@gmail.com

 

Der henvises i øvrigt til grundejerforeningens hjemmeside:

 

http://gf-solstriben.dk/page.82204.noegler.aspx